HVORDAN BYGGER VI TÆT, SMÅT OG GODT?

Urban compact living – ny viden om en ny boligform

Der er stor mangel på boliger, særligt billige, i de største danske byer. Derfor er små og kompakte boliger kommet i spil som en ny og interessant boligform. Men en komprimering af boligers størrelse indebærer en alvorlig risiko for at forværre boligforholdene for beboerne, og fordi der er tale om et nyt fænomen, mangler den viden, der skal bidrage til at sikre en ordentlig boligkvalitet.

Fonden for Billige Boliger har i samarbejde med BUILD, Aalborg Universitet, støttet et erhvervs-ph.d.-projekt om ’Urban Compact Living’, der har undersøgt præcis disse forhold. Projektet er udført af sociolog Anne Hedegaard Winther og blev færdiggjort i maj 2021. Med udgangspunkt i en række udvalgte eksempler på familier med helt almindelige indkomster, der bosætter sig i usædvanligt små boliger i storbyen har projektet undersøgt, hvilke motivationer, der ligger til grund for at vælge urban compact living, samt hvordan livet rent faktisk leves i en sådan kontekst.

Her præsenteres de vigtigste pointer fra projektet, som Fonden for Billige Boliger og andre boligaktører kan tage med sig fremadrettet. Med andre ord: Hvad skal vi huske på og prioritere i arbejdet med at skabe gode byområder og boliger på lidt plads?

Projektet er blevet muliggjort gennem økonomisk støtte fra Innovationsfonden, Boligfonden Kuben og Kooperationen.

Hvis du ønsker at høre mere om projektet og dets resultater, kan Anne Hedegaard Winther kontaktes på 51 34 09 90 eller ahw@build.aau

Læs hele projektet her:

Urban compact living: Making home in the city

 

 

HVORFOR VÆLGES COMPACT LIVING I BYEN?

Beliggenhed og boligpriser

Der er en voksende gruppe af danske middelklassehusstande, der bosætter sig på markant mindre plads end andre. For dem er det helt afgørende at bo i byen, og for at få råd til dette, vælger de at skære ned på boligarealet. Der er altså ikke tale om, at idealer om bæredygtighed og begrænsning af ressourceforbrug styrer deres boligvalg, men snarere om at de går på kompromis med kvadratmeterne for at få råd til at bo i byen. Ikke desto mindre gør compact living det muligt at skabe fortætning – altså få plads til flere husstande påmindre plads. Det er interessant, fordi der er meget stor mangel på betalbare boliger i alle de største danske byer,og fordi bymæssig fortætning kan danne grobund for et rigere byliv. Det kan derfor forventes, at både den kommercielle og politiske interesse for kompakte boliger vil vokse i de kommende år – ikke mindst hjulpet på vej af målsætninger om at reducere byernes klimaaftryk og forbrug. Allerede nu er interessen for kompakte boliger tydelig at se, og det gælder ikke kun i storbysammenhænge, men også i mindre byer og i landdistrikterne, hvor en anden type kompakt bolig er dukket op: Det drejer sig nemlig om de såkaldte tiny houses, som er små klimavenlige, ofte selvbyggede, huse. Også tanker om at samle flere tiny houses i små fællesskabsorienterede samfund får stigende interesse flere steder.

 

BEHOV UDEN FOR BOLIGEN:

Pulserende byliv

For denne gruppe af mennesker, er det ønsket om at have byen lige uden for sin hoveddør, der driver boligvalget. De søger den pulserende by, hvor en mangfoldighed af aktiviteter, mennesker, indtryk og liv skaber en særlig stemning og atmosfære, der har stor betydning for disse mennesker. Her føler de, at de passer ind og er på bølgelængde med menneskerne, livet og atmosfæren. Og jo tættere bydelens særlige atmosfære er på deres hjem, jo bedre. Det handler om at leve midt i stemningen. Denne gruppe af mennesker tiltrækkes altså hverken

af det turistede bycentrum eller de mere stille forstæder, men af de tæt befolkede lokalområder præget af det lokale liv og af kreativitet og innovation. Områder som Nørrebro og Vesterbro i København eller Frederiksbjerg i Aarhus tilbyder en sådan atmosfære.

EKSEMPEL: En kvinde på Vesterbro fortæller, hvordan hun elsker atmosfæren og den summen af liv, der er i kvarteret – også selvom hun ikke går på bar eller restaurant hver fredag eller til koncert hver lørdag. Det handler om at mærke atmosfæren i sin dagligdag. Som hun siger, ”det kan godt være, at jeg ikke altid bruger det så meget, men når jeg kører hjem fra arbejde, kører jeg lige forbi den butik i hele landet, hvor jeg allerhelst vil købe mit tøj”.

Rumlige ventiler

At bo i en kompakt bolig kan afføde et stort behov for en rumlig ”ventil”, altså et sted, der kan lette presset på boligen, og hvor man kan trække vejret frit. En rumlig ventil kan forstås på to måder, og begge er vigtige:

  • En rumlig ventil, der består af et roligt, semiprivat eller privat uderum i tæt forbindelse til boligen. Det kan være et helt privat uderum som en altan eller en terrasse, der vil føles som en udvidelse af boligen, hvor man kan trække vejret og få luft, lys og ro. Det kan også være et knap så privat område, nemlig fællesarealer delt mellem karréens eller ejendommens beboere (fx en gård eller en have). I begge tilfælde er det vigtigt, at området ikke er et offentligt tilgængeligt område. Det skal være privat eller semi-privat, og det skal være i tæt forbindelse med boligen (fx med direkte udgang herfra). Derudover skal det være et roligt område, der tilbyder rekreative kvaliteter i form af lys, luft, opholdssteder, noget grønt eller mulighed for aktiviteter. Behovet for at have sådan en rumlig ventil er vigtigt at opfylde, og i denne form skal den rumlige ventil netop kunne det modsatte af det både livlige og offentlige byrum, der findes i kvarteret udenfor.
  • En rumlig ventil, der består af faciliteter, der deles mellem karréens eller ejendommens beboere, og som kan udfylde de konkrete funktioner, der ikke er fysisk plads til derhjemme, når man bor i en kompakt bolig. Det kan somme tider gælde de daglige aktiviteter, som fx tøjvask, men i nogle tilfælde synes familierne, det er mere praktisk at kunne ordne den slags i hjemmet. Men de fælles faciliteter kan til gengæld hjælpe med særlige funktioner, såsom hobbyrum eller værksted til projekter, der sviner eller kræver meget plads, eller gæsteværelser til overnattende gæster. Det er vigtigt at huske, at disse behov ikke kun gælder i husstande med flere personer: Den kompakte bolig sætter i høj grad begrænsninger for privatlivet, og det gælder også privatliv i forhold til gæster. Delte faciliteter som fx gæsteværelser kan altså bidrage til at skabe privatliv i den kompakte bolig – også selvom man bor alene.

Eksempel: En kvinde fra København savner at have adgang til et gæsteværelse i ejendommen, selvom hun bor alene, for hendes soveplads består af en alkove i stuen, så når hun har overnattende gæster, sover de på en madras lige ved siden af hende selv. Til gengæld elsker hun sin altan, som giver et udendørs rum med luft og ro og privathed. Samtidig får den lejligheden til at føles meget større og gør den meget lysere. Altanen giver hende altså noget helt andet end både den lokale park og de travle caféer på Frederiksberg. Hun holder af begge dele, men de tilbyder hende ikke en personlig ventil, hvor hun kan finde ro.

 

Sociale fællesskaber

En anden type delte faciliteter er fælleslokaler til sociale arrangementer. Det er sjældent, at eksisterende boligkarréer i de store byer har aktive, velfungerende sociale rum. Men for denne gruppe af mennesker ville det have stor værdi; ikke kun fordi de bor småt, men også fordi de holder af at have aktive sociale liv. Mange af de familier, der bor kompakt i storbyen holder af byens sociale liv og den rumlige tæthed, der præger byrummet. Derfor drømmer de om steder, der kan understøtte socialt samvær og hjælpe fællesskaber på vej. Selvom nogle af dem har adgang til et selskabslokale i ejendommen, benytter de det sjældent, hverken til egne selskaber eller til socialt samvær med naboer. Omvendt bruges baggårdene ofte flittigt til både leg, spisning, fødselsdage osv. Der er to årsager. For det første føles fælleslokalerne ikke hyggelige eller hjemlige. Den rumlige og fysiske kvalitet af dem er altså for lav. For det andet gør den manglende brug af lokalerne, at de ikke opfattes som aktive sociale steder, og derfor føles det ikke naturligt at bruge dem. En aktiv brug (eller mangel på samme) af sådanne lokaler virker altså selvforstærkende. Det betyder dels, at kvaliteten af sociale rum er vigtig, og dels at de sociale rum skal indrettes og placeres, så de lægger op til aktiv og hyppig brug. Eventuelt skal brugen af dem hjælpes på vej i nye byggerier.

Eksempel: En familie på Vesterbro benytter ofte den lille terrasse i baggården, som de deler med de andre beboere i opgangen. Her spiser de aftensmad, snakker med naboerne og holder børnefødselsdage, hvis vejret er godt. Men hvis det er dårligt vejr, rykkes festen op i lejligheden – ikke ned i ejendommens selskabslokale i kælderen. Selvom der er meget lidt plads i lejligheden, synes familien nemlig, at her er meget hyggeligere.

 

BEHOV INDE I BOLIGEN:

Hjemmet skal være som vi kender det

For mange af de familier, der bosætter sig i små boliger, er det ikke nødvendigvis en drøm at revolutionere opfattelsen af en bolig eller et hjem, som der ellers findes mange eksempler på i arkitektur og design, der bevidst arbejder med compact living. Faktisk fylder forestillinger om ”normale” eller ”rigtige” hjem meget blandt beboerne. Compact living har de valgt for at få råd til at bo i byen, og mange af familierne forsøger at skabe noget, der minder om et helt almindeligt hjem – bare på mindre plads. Der findes mange radikale eksempler på compact living, hvor baderummet f.eks. er integreret i opholdsrummet, eller hvor soveværelset er ophængt i snore som en svævende boks over køkkenet. Andre steder kan hele rum gemmes væk og hentes frem, så køkkenet f.eks. kan foldes ud, når der skal laves mad for dernæst at kunne gemmes væk igen og give plads til et soveværelse. Sådanne løsninger kan fungere rigtig godt for nogle mennesker, men ikke nødvendigvis for alle. Mange af de familier, der bor kompakt, synes, det er upraktisk i et helt almindeligt hverdagsliv, og at den gennemdesignede fleksibilitet gør boligerne upersonlige og kliniske. Der er masser af innovative løsninger i arkitektur og design, som kan indtænkes i nye kompakte boliger, men de skal være gennemtænkte i forhold til helt almindelige måder at bo på, og de skal ikke påtvinges beboerne, bare fordi de bor kompakt. Til gengæld vil det for mange familier være en stor hjælp, hvis boligerne gør det muligt at lave ombygninger eller indbygge pladsbesparende funktioner hen ad vejen. Måske er noget af forarbejdet allerede gjort? Måske kan hjælp til fremtidige gør-det-selv-løsninger endda indbygges fra starten? Ofte spænder strukturen i eksisterende byggeri ben for beboernes tilpasning af boligen, fx  kan det være svært at flytte på væggene, de faste installationer er ofte yderligt placeret, og der er typisk relativt få vinduer. Det er samtidig vigtigt, at økonomi og regler støtter op om beboernes tilpasning af boligerne. Boligerne skal altså være forberedt til forskellige husstandes behov og indretninger.

Eksempel: For et par, der bor i Aarhus virker gennemdesignede compact living-koncepter både for kliniske og for upraktiske: ”Det er meget minimalistisk, det ville jeg synes var for koldt. Der skal være noget personligt, nogle arvestykker, noget fjol, noget et barn har tegnet. Det ligner et hotelværelse eller noget, man ikke er flyttet ind i endnu. Og altså, vi har også drømt om sådan et kæmpe rum, hvor alle funktionerne var i, men funktionerne ville jo stadig være der: Et køkken er jo dér, man laver mad, det gør du jo ikke på toilettet. Der er en grund til, at det er blevet sådan. Og de her løsninger med at flytte på væggene, det er smart nok tænkt, men i dagligdagen gider man måske ikke gå og flytte rundt med sine vægge”.

Både private og sociale rum

Balancen mellem privathed og socialt samvær er svær at skabe i en kompakt bolig. For mange familier kan behovet for privathed ikke rigtig opfyldes, selvom det er af meget stor betydning for dem. Det gælder både privathed mellem familiemedlemmerne og privathed over for besøgende. Som nævnt tidligere, gælder behovet for privathed derfor også personer, der bor alene. For familier med større børn er behovet for privathed særlig stort. Det gælder også børn, der har to hjem: De har behov for deres eget private rum, også når de ikke er hjemme.

Arkitektur og design, der arbejder med compact living gør ofte brug af åbne planer inddelt i zoner, hvor det private derfor får plads i nicher eller afskærmede kroge. Men det behov for privathed, der udtrykkes af mange af de familier der bor kompakt, kan ikke opfyldes af sådanne zoner. Det afgørende er, at det private rum tilbyder et sted, hvor brugeren hverken kan ses eller høres af andre, som brugeren kan lukke af til, og som brugeren bestemmer over.

Men for de familier, der bor kompakt i den eksisterende boligmasse (fx typiske københavnerlejligheder i karrébebyggelse) udfordrer etableringen af grænsede private rum andre boligkvaliteter, nemlig dagslys, adgang til frisk luft eller kvaliteten af de andre rum i boligen. Private rum kræver ikke nødvendigvis mange kvadratmeter – det vigtige er funktionen og kvaliteten.

 

Eksempel: Hos denne familie i København har behovet for private rum gjort, at forældrene er gået kraftigt på kompromis med adgang til dagslys, frisk luft og loftshøjde i deres soveværelse: Det ligger inde midt i boligen uden vinduer ud til det fri, og i en stor del af rummet er der ikke ståhøjde, fordi det er delt i to ”etager” (en seng øverst og garderobe nederst). Datteren skal samtidig gå på kompromis med sit behov for privatliv: Forældrene har et vindue ind til hendes værelse, og døren fra hendes værelse ind til stuen kan ikke isolere for lyden herfra.

Styr på det praktiske

For de familier, der bor kompakt, er det utrolig vigtigt, at basale praktiske funktioner som f.eks. køkken, badeværelse, vaskefaciliteter og opbevaring er velfungerende. Funktionerne er de samme i kompakte boliger som i større boliger, og det er vigtigt, at kvaliteten af funktionerne ikke kompromitteres i forsøget på at spare plads i en lille bolig, fx kan en bruseniche, der er smallere end standard, gøre, at brugeren støder armene mod væggene. De familier, der bor kompakt i ældre storbylejligheder har store udfordringer med at tilpasse deres boliger, så de praktiske funktioner passer til hverdagens behov. De savner især mere opbevaringsplads i køkkenet, badeværelse med plads til funktionelt brusebad, tøjvask og –tørring, samt bedre opbevaringsplads i soveværelserne. I arkitektur og design, der arbejder med compact living findes mange inspirerende og anvendelige løsningsmodeller, fx hvor der arbejdes med indbygget opbevaring, der udnytter de mindste hjørner og mellemrum og tænker i kubikmeter frem for kvadratmeter, eller som forsøger at gøre det nemt for beboerneselv at udnytte pladsen optimalt, fx ved at etablere nicher, der passer til standarddimensioner på skabe, senge, hvidevarer osv.

 

EKSEMPEL: Hos denne familie i en ældre københavnerlejlighed fungerer det praktiske dårligt, og det tager meget opmærksomhed i hverdagen (men er svært og dyrt at lave om på). Køkkenet mangler opbevaringsplads, fordi det består af skæve vinkler, få store vægflader og en masse gangareal. Entréen mangler også opbevaringsplads, fordi den lige netop er for smal til at etablere det. I stedet optager entréen nu mange ubrugelige kvadratmeter. Badeværelset er også for smalt og mangler derfor både vaskeplads og en reel bruseniche. I stedet fylder tørrestativet i soveværelset, og badeværelsets gulv bliver vådt at gå på.

 

 

 

 Med støtte fra

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *