Igangværende projekter


Byggefællesskab i den nye bydel Køge Kyst

Kunne du tænke dig at bo i et helt nyt, spændende byggeri i den nye bydel Køge Kyst, som er kendt for kultur og byliv – og samtidig selv få indflydelse på det nye byggeri?

Så er Fællesbyg Køge Kyst måske noget for dig.

Få mere for pengene
Du ”bygger” sammen med andre, som vil det samme – og får mere for pengene end i et traditionelt projektsalg, fordi der ikke er en projektudvikler, der skal tjene på byggeriet. Desuden er prisniveauet 25-30 % lavere i Køge end i København.

Få indflydelse – og kend dine naboer på forhånd
Du får indflydelse på det nye byggeri – både din egen bolig og de fælles rammer – og du lærer dine naboer at kende, inden du flytter ind. Du skal blot investere en del af din tid – og alle dine gode idéer…!

Bo i et spændende og bæredygtigt byggeri
Du kommer til at bo i lejlighed eller rækkehus på Køges Søndre Havn i et helt nyt og bæredygtigt byggeri med en god arkitektur, som Tegnestuen Vandkunsten står for.

Vælg selv graden af fællesskab
I Fællesbyg Køge Kyst kan man nøjes med at etablere rammerne sammen for derefter at indrette sit liv, som det passer en – eller enes om et egentligt bofællesskab og få gavn af fællesspisning, børnepasningsordninger eller andre fælles aktiviteter. Mulighederne er mange!

Tæt på købstad, vand – og København
På Køges Søndre Havn bor du midt imellem en charmerende historisk købstad og stranden ved Køge Bugt. Samtidig er du tæt på København: En helt ny jernbane bringer fra slutningen af næste år rejsetiden med tog helt ned på 25 minutter.

Du kan læse mere på www.fællesbyg.net

-og se lejligheder til salg her

                                                    

Bag Fællesbyg Køge Kyst – et partnerskab mellem Selskabet for Billige Boliger, Tegnestuen Vandkunsten og Køge Kyst.

Pressemeddelelse:

Første skridt taget til byggefællesskab på Søndre Havn i Køge 

Fællesbyg Køge Kysts inspirationsmøde på Tapperiet onsdag aften. Kreditering: Martin Håkan / CoverGanda.dk.

Det var engagement og nysgerrighed, der fyldte Tapperiet på Køges Søndre Havn til inspirationsmøde om det nye projekt Fællesbyg Køge Kyst.

Omkring 70 interesserede borgere var mødt op på Tapperiet i Køge, da partnerskabet bag Fællesbyg Køge Kyst onsdag aften den 22. marts holdt inspirationsmøde om Søndre Havns nyeste bomulighed – et byggefællesskab med inspiration fra Tyskland.

– Det var rigtig rart at mærke det store engagement, ikke mindst da de fremmødte fik mulighed for at tale med hinanden omkring bordene. Nu bliver det spændende at følge den videre proces, hvor vi håber, at der kommer gang i dannelsen af en eller flere grupper, der vil committe sig til idéen om at bygge i fællesskab, siger adm. direktør Line Røtting Dornan fra Selskabet for Billige Boliger.

Blandt de fremmødte var der både mange, der allerede boede i Køge Kommune, og også mange, der kom til udefra, ikke mindst fra København.

Borgmester Flemming Christensen bød deltagerne velkommen, og der var indlæg af Køge Kysts projektdirektør Jes Møller, adm. direktør for Selskabet for Billige Boliger Line Røtting Dornan, arkitekt og partner fra Tegnestuen Vandkunsten Jan Albrechtsen og projektets konsulent Jacob Skjødt Nielsen.

Deltagerne var blevet placeret i grupper ved runde borde, hvor de kunne drøfte muligheder og perspektiver i byggefællesskabet og måske lære en kommende nabo lidt at kende.

Workshop 20. april

Næste skridt i opstartsprocessen af byggefællesskabet er en workshop på Tapperiet den 20. april kl. 19-21, hvor der bliver mere tid til at udveksle ideer og tanker om byggefællesskaber med hinanden, og hvor formålet er at nå et skridt videre i retning af dannelsen af en byggegruppe.

Med hjælp og rådgivning fra partnerskabet bag Fællesbyg Køge Kyst skal beboerne selv hyre en entreprenør til at stå for opførelsen af byggeriet, som tegnes af Vandkunsten.

Herigennem kan de enkelte beboere få indflydelse på både deres egen bolig og den overordnede ramme for byggeriet, og byggeriet kan inddeles i to eller flere afdelinger, alt efter hvor meget fællesskab beboerne ønsker.

Bag Fællesbyg Køge Kyst står de tre parter Selskabet for Billige Boliger, Tegnestuen Vandkunsten og Køge Kyst.

Compact Living

HVORFOR VÆLGES COMPACT LIVING I BYEN?

Beliggenhed og boligpriser

Der er en voksende gruppe af danske middelklassehusstande, der bosætter sig på markant mindre plads end andre. For dem er det helt afgørende at bo i byen, og for at få råd til dette, vælger de at skære ned på boligarealet. Der er altså ikke tale om, at idealer om bæredygtighed og begrænsning af ressourceforbrug styrer deres boligvalg, men snarere om at de går på kompromis med kvadratmeterne for at kunne bo i byen. Ikke desto mindre gør compact living det muligt at få plads til flere husstande på mindre plads, og det er interessant, fordi der er meget stor mangel på betalbare boliger i alle de største danske byer. Det kan derfor forventes, at både den kommercielle og politiske interesse for kompakte boliger vil vokse i de kommende år – ikke mindst hjulpet på vej af målsætninger om at reducere byernes klimaaftryk og forbrug. Allerede nu er interessen for kompakte boliger tydelig at se, og det gælder ikke kun i storbysammenhænge, men også i mindre byer og i landdistrikterne, hvor en anden type kompakt bolig er dukket op: Det drejer sig nemlig om de såkaldte tiny houses, som er små klimavenlige, ofte selvbyggede, huse. Også tanker om at samle flere tiny houses i små fællesskabsorienterede samfund får stigende interesse flere steder.

BEHOV UDEN FOR BOLIGEN:

Pulserende byliv

For denne gruppe af mennesker, er det ønsket om at have byen lige uden for sin hoveddør, der driver boligvalget. De søger den pulserende by med masser af aktiviteter, mennesker, indtryk og liv, som skaber en særlig stemning og atmosfære, der har stor betydning for disse mennesker. Her føler de, at de passer ind og er på bølgelængde med menneskerne, livet og atmosfæren. Og jo tættere den atmosfære er på deres hjem, jo bedre. Det handler om at leve midt i stemningen. Denne gruppe af mennesker tiltrækkes altså hverken af det turistede bycentrum eller de mere stille forstæder, men af de tæt befolkede lokalområder præget af det lokale liv, og hvor det nye og det kantede opstår. Områder som Nørrebro og Vesterbro i København eller Frederiksbjerg i Aarhus tilbyder en sådan atmosfære.

EKSEMPEL: En kvinde på Vesterbro fortæller, hvordan hun elsker atmosfæren og den summen af liv, der er i kvarteret – også selvom hun ikke går på bar eller restaurant hver fredag eller til koncert hver lørdag. Det handler om at mærke atmosfæren i sin dagligdag. Som hun siger, ”det kan godt være, at jeg ikke altid bruger det så meget, men når jeg kører hjem fra arbejde, kører jeg lige forbi den butik i hele landet, hvor jeg allerhelst vil købe mit tøj”.

Ventiler

At bo i en kompakt bolig kan afføde et stort behov for en ”ventil”, altså et sted, der kan lette presset på boligen, og hvor man kan trække vejret frit. En ventil kan forstås på to måder, og begge er vigtige:

  • En ventil, der består af et roligt, semiprivat eller privat uderum i tæt forbindelse til boligen. Det kan være et helt privat uderum som en altan eller en terrasse, der vil føles som en udvidelse af boligen, hvor man kan trække vejret og få luft, lys og ro. Det kan også være et knap så privat område, nemlig fællesarealer delt mellem karréens eller ejendommens beboere (fx en gård eller en have). Men i begge tilfælde er det vigtigt, at området ikke er et offentligt tilgængeligt område. Det skal være privat eller semi-privat, og det skal være i tæt forbindelse med boligen (fx med direkte udgang herfra). Derudover skal det være et roligt område, der tilbyder rekreative kvaliteter i form af lys, luft, opholdssteder, noget grønt eller mulighed for aktiviteter. Behovet for at have sådan en ”ventil” er vigtigt at opfylde. Denne slags ventil skal netop kunne det modsatte af det både livlige og offentlige byrum, der findes i kvarteret udenfor.
  • En ventil, der består af lokaler med faciliteter, der deles mellem karréens eller ejendommens beboere, som kan udfylde de konkrete funktioner, der ikke er fysisk plads til derhjemme, når man bor i en kompakt bolig. Det kan somme tider gælde de daglige aktiviteter, som fx tøjvask, men i nogle tilfælde synes familierne, det er mere praktisk at kunne ordne den slags ting derhjemme. Men de fælles faciliteter kan til gengæld hjælpe med særlige funktioner, såsom plads til fødselsdage og større selskaber, hobbyrum eller værksted til projekter, der sviner eller kræver meget plads, eller gæsteværelser til overnattende gæster. Det er vigtigt at huske, at disse behov ikke kun gælder i husstande med flere personer, for sådanne faciliteter kan nemlig skabe privatliv i boligen i fht. gæster, og for denne gruppe mennesker er det især privatlivet, de savner, fordi de bor kompakt – også selvom man bor alene.

Eksempel: En kvinde fra København savner at have adgang til et gæsteværelse i ejendommen, selvom hun bor alene, for hendes soveplads består af en alkove i stuen, så når hun har overnattende gæster, sover de på en madras lige ved siden af hende selv. Til gengæld elsker hun sin altan, som giver et udendørs rum med luft og ro og privathed. Samtidig får den lejligheden til at føles meget større og gør den meget lysere. Altanen giver hendes altså noget helt andet end både den lokale park i nærheden eller de travle caféer inde på Frederiksberg. Hun holder af begge dele, men de tilbyder hende ikke en ventil, hvor hun kan finde ro.

Sociale fællesskaber

Mange af de familier, der bor kompakt i storbyen holder af det sociale liv og den tæthed, der præger både byrummene og deres boliger. Derfor drømmer de om steder, der kan understøtte socialt samvær og hjælpe fællesskaber på vej. Selvom nogle af dem har adgang til et fælleslokale i ejendommen, benytter de det sjældent – hverken til egne selskaber eller til samvær med naboer, fordi lokalerne ikke føles hyggelige eller hjemlige, og fordi de ligger øde hen. Omvendt bruges baggårdene ofte flittigt til både leg, spisning, fødselsdage osv. Det viser både, at kvaliteten af sociale rum er meget vigtig, og at brugen af dem kan virke ”selvforstærkende”. Det er sjældent, at eksisterende boligkarréer i de store byer har aktive, velfungerende sociale rum. Men for denne gruppe af mennesker ville det have stor værdi; ikke fordi de bor småt, men fordi de holder af at have aktive sociale liv.

Eksempel: En familie på Vesterbro benytter ofte den lille terrasse i baggården, som de deler med de andre beboere i opgangen. Her spiser de aftensmad, snakker med naboerne og holder børnefødselsdage, hvis vejret er godt. Men hvis det er dårligt vejr, rykkes festen op i lejligheden – ikke ned i ejendommens selskabslokale i kælderen. Selvom der er meget lidt plads i lejligheden, synes familien nemlig, at her er meget hyggeligere.

BEHOV INDE I BOLIGEN:

Hjemmet skal være som vi kender det

For mange af de familier, der bosætter sig i små boliger, er det ikke nødvendigvis en drøm at revolutionere opfattelsen af en bolig eller et hjem, som der ellers findes mange eksempler på i compact living-arkitektur og –design. Faktisk fylder forestillinger om ”normale” eller ”rigtige” hjem meget. Compact living er noget, de har valgt for simpelthen at få råd til at bo i byen. Derfor forsøger mange af familierne at skabe noget, der minder om et helt almindeligt hjem – bare på mindre plads. Der findes eksempler inden for compact living-arkitektur og -design på boliger på radikale løsninger, hvor baderummet er integreret i opholdsrummet eller soveværelset ophængt i snore som en svævende boks over køkkenet. Andre steder kan hele rum forsvinde eller opstå, sådan at køkkenet foldes ud, når der skal laves mad og dernæst lukkes sammen igen for så fx at folde et soveværelse ud til natten. Sådanne radikale løsninger kan fungere rigtig godt for nogle mennesker, men ikke nødvendigvis for alle. Mange af de familier, der bor kompakt, synes, det er upraktisk i et helt almindeligt hverdagsliv, og at alt-i-et-løsninger gør boligerne upersonlige og kliniske. Der er masser af inspiration at hente i nytænkende løsninger fra arkitekturens og designets verden, men dels skal de være gennemtænkte i forhold til helt almindelige måder at bo på, og dels skal de ikke påtvinges beboerne, bare fordi de bor kompakt. Til gengæld vil det for mange familier være en stor hjælp, hvis boligerne gør det muligt at lave smarte løsninger – og måske er noget af forarbejdet allerede gjort? Måske kan hjælp til fremtidige gør-det-selv-løsninger endda indbygges fra starten?

Eksempel: For et par, der bor i Aarhus virker gennemdesignede compact living-koncepter både for kliniske og for upraktiske: ”Det er meget minimalistisk, det ville jeg synes var for koldt. Der skal være noget personligt, nogle arvestykker, noget fjol, noget et barn har tegnet. Det ligner et hotelværelse eller noget, man ikke er flyttet ind i endnu. Og altså, vi har også drømt om sådan et kæmpe rum, hvor alle funktionerne var i, men funktionerne ville jo stadig være der: Et køkken er jo dér, man laver mad, det gør du jo ikke på toilettet. Der er en grund til, at det er blevet sådan. Og de her løsninger med at flytte på væggene, det er smart nok tænkt, men i dagligdagen gider man måske ikke gå og flytte rundt med sine vægge”.

Både private og sociale rum

Balancen mellem privathed og socialt samvær er svær at skabe i en kompakt bolig. For mange familier kan behovet for privathed ikke rigtig opfyldes, selvom det er af meget stor betydning for dem. Det gælder både privathed mellem familiemedlemmerne og privathed over for besøgende. Derfor kan det også være svært for personer, der bor alene – fx hvis der soveplads er integreret i opholdsrummet. For familier med større børn er behovet for privathed særlig stort. Det gælder også børn, der deler deres tid mellem to hjem: De har behov for deres eget private rum, også når de ikke er hjemme.

Meget compact living-arkitektur arbejder med åbne planer inddelt i zoner, hvor det private derfor får plads i nicher eller afskærmede kroge. Men det behov for privathed, der udtrykkes af mange af de familier der bor kompakt kan ikke opfyldes af sådanne zoner. Det afgørende er, at det private rum tilbyder et sted, hvor brugeren hverken kan ses eller høres af andre, som brugeren kan lukke af til, og som brugeren bestemmer over. Men for de familier, der bor kompakt i boliger i den eksisterende boligmasse (fx typiske københavnerlejligheder i karrébebyggelse) udfordrer etableringen af afgrænsede private rum andre boligkvaliteter, nemlig dagslys, adgang til frisk luft eller kvaliteten af de andre rum i boligen. Det eksisterende byggeris struktur spænder altså ben for beboernes tilpasning af boligen. Derfor er det særlig vigtigt i kompakte boliger, at de fysiske rammer er fleksible, fx at der nemt kan flyttes rundt på vægge, at de faste installationer er centralt placeret, at der er adgang til vinduer mange steder, og måske at noget af forarbejdet til fremtidige gør-det-selv-projekter allerede er gjort. Private rum kræver ikke nødvendigvis mange kvadratmeter – det vigtige er funktionen og kvaliteten. Det er naturligvis lige så vigtigt, at økonomi og regler støtter op om beboernes tilpasning af boligerne.

Eksempel: Hos denne familie i København har behovet for private rum gjort, at forældrene er gået kraftigt på kompromis med adgang til dagslys, frisk luft og loftshøjde i deres soveværelse: Det ligger inde midt i boligen uden vinduer ud til det fri, og i en stor del af rummet er der ikke ståhøjde, fordi det er delt i to ”etager” (en seng øverst og garderobe nederst). Datteren er samtidig gået på kompromis med privatlivet: Forældrene har et vindue ind til hendes værelse, og døren fra hendes værelse ind til stuen kan ikke bortisolere lyden herfra. 

Styr på det praktiske

For de familier, der bor kompakt er det utrolig vigtigt, at basale praktiske funktioner er velfungerende, dvs. køkken, badeværelse, vaskefaciliteter og opbevaring. Dette er funktioner, som benyttes på samme måde i kompakte boliger som i større boliger, og behovene er de samme. Derfor er det vigtigt, at kvaliteten af de praktiske funktioner ikke kompromitteres i forsøget på at spare plads i en lille bolig. De familier, der bor kompakt i ældre storbylejligheder har store udfordringer med at tilpasse deres boliger, så de praktiske funktioner passer til hverdagens behov. De savner især mere opbevaring i køkkenet, badeværelser med plads til brus, tøjvask og –tørring, samt bedre opbevaring i soveværelserne. I nyere compact living-arkitektur og -design findes mange inspirerende og anvendelige løsningsmodeller, fx hvor der arbejdes med indbygget opbevaring, der udnytter de mindste hjørner og mellemrum og tænker i kubikmeter frem for kvadratmeter, eller som forsøger at gøre det nemt for beboerne selv at udnytte pladsen optimalt, fx ved at etablere nicher, der passer til standarddimensioner på skabe, senge, hvidevarer osv.

EKSEMPEL: Hos denne familie i en ældre københavnerlejlighed fungerer det praktiske dårligt, og det tager meget opmærksomhed i hverdagen (men er svært og dyrt at lave om på). Køkkenet mangler opbevaringsplads, fordi det består af skæve vinkler, få store vægflader og en masse gangareal. Entréen mangler også opbevaringsplads, fordi den lige netop er for smal til at etablere det. I stedet optager entréen nu mange ubrugelige kvadratmeter. Badeværelset er også for smalt og mangler derfor både vaskeplads og en reel bruseniche. I stedet fylder tørrestativet i soveværelset, og badeværelsets gulv bliver vådt at gå på. 

Bygge- og Bofællesskaber

Et byggefællesskab er en gruppe mennesker, der ønsker at bygge sammen gennem en forening, typisk en ejer- eller andelsforening, og derved opnå forbundne fordele.

Et bofællesskab er et byggefællesskab, der også har stor fokus på det efterfølgende fælles sociale liv og den dertil hørende fælles drift.

Byggefællesskabet kan opstå af egen drift, men også ved initiativ udefra, f.eks. fra en kommune eller fra en projektudvikler. Selskabet for Billige Boliger A/S kan tilbyde rådgivning i forbindelse med dannelse af bygge- og bofællesskabet, tage initiativ til udarbejdelse af indledende skitser til bebyggelse og byggeri, bistå med projektudviklingen og den derpå følgende byggeadministration og byggeledelse.

Dannelse af byggefællesskaber kan således finde sted enten ved, at en allerede etableret gruppe henvender sig til Selskabet for Billige Boliger A/S eller ved invitation fra Selskabet for Billige Boliger A/S. Invitation vil finde sted på grundlag af et prospekt med skitse til projekt og overordnet finansieringsplan. Lokalplan forudsættes at foreligge, men udvikles ellers i samarbejde med rådgiverne.

Der indgås honoraraftale med Selskabet for Billige Boliger A/S, der først er endelig, når foreningen dannes.

Der dannes en interessegruppe, der drøfter prospektet og derefter danner en andels- eller ejerforening. Rådgivere antages endeligt af Selskabet for Billige Boliger A/S efter drøftelse med interessegruppen eller af den stiftede andels- eller ejerforening (herefter kaldet Foreningen) efter indstilling fra Selskabet for Billige Boliger A/S.

På grundlag af rådgivernes skitseprojekt udbydes byggeopgaven.

Selskabet for Billige Boliger A/S udfører således følgende opgaver for Foreningen:

  • Etablering af Foreningen, herunder udarbejdelse af vedtægter
  • Projektudvikling, udarbejdelse af budgetter og byggeregnskab
  • Aftaler med bank og realkredit for Foreningen
  • Projekteringsledelse, herunder antagelse af rådgivere samt udbud af byggeopgaven
  • Kontakt/information med Foreningen og dens medlemmer
  • Byggestyring/byggeledelse for opførelse
  • Aflevering og overdragelse til Foreningen og medlemmer